Midtfyns Gymnasium har de senere år brugt rigtig mange kræfter på udvikle et samarbejde omkring naturvidenskab og matematik med de lokale grundskoler. Raketdag og Matematikkens Hus, hvor grundskoleelever udfordres på deres teoretiske viden og deres evne til at omsætte denne viden til praksis, er to af de mest synlige tiltag.
Nu tilfører gymnasiet endnu flere ressourcer til samarbejdet og inddrager desuden de lokale friskoler. I fremtiden kan gymnasielærer i biologi og kemi, Lise-Lotte Hofmann Frisch, nemlig også kalde sig sciencekoordinator.
– Det almene gymnasium, STX, er jo i virkeligheden fire gymnasier i et: et naturvidenskabeligt, et samfundsvidenskabeligt, et sprogligt og et kreativt, forklarer rektor Søren Hvarregaard, da vi spørger ind til planerne med den nyudnævnte sciencekoordinator.
– Det afspejler sig blandt andet i de studieretninger, som gymnasiet udbyder. Men desværre kan vi se, at antallet af elever, der vælger de naturvidenskabelige studieretninger, er stagnerende. Det synes vi, er ærgerligt. Og det er den udvikling, vores sciencekoordinator skal forsøge at vende.
Hvorfor mange midtfynske unge vælger naturvidenskaben fra, når de tre gymnasieår venter forude, kan der ikke svares entydigt på. Men en del af forklaringen ligger uden tvivl i overgangen fra grundskole til gymnasium. Måske er det myten om, at naturvidenskab og matematik bliver ”teoretisk” og ”svært”, når gymnasiets lektorer tager over, der bremser?
Myten kender Lise-Lotte Hofmann Frisch godt. Hun holder dog fast i, at det er og bliver en myte. Virkelighedens gymnasiale tilbud inden for naturvidenskab ser i hendes verden helt anderledes ud.
– Det er netop det virkelighedsnære, anvendelsesorienterede perspektiv på naturvidenskab, som kan tiltrække unge, fortæller Lise-Lotte Hofmann Frisch, da vi møder hende i gymnasiets scienceafdeling.
– Og det er utrolig vigtigt, at det er det billede, de unge ser for sig allerede i grundskolen, inden de skal vælge ungdomsuddannelse. Min vigtigste opgave som sciencekoordinator bliver at fremme kontakten og samarbejdet med grundskolerne og friskolernes naturfagslærere. Ikke bare ved at skabe et super godt netværk, hvilket selvfølgelig er utrolig vigtigt, men også ved at udvikle spændende projekter, gerne med et konkurrenceislæt og med inddragelse af gymnasiet egne elever.
– Vi skal simpelt hen have de unge på besøg, så de kan føle og mærke det spændende naturvidenskabelige studiemiljø, vi har på gymnasiet, på deres egen krop. Og her skal de møde andre unge mennesker, der allerede brænder for naturvidenskaben.
Den nyudnævnte sciencekoordinator, som skal benytte en tredjedel af sin arbejdstid på sagen, har naturligvis også det lokale erhvervsliv i kikkerten. Igen er omdrejningspunktet det at gøre naturvidenskaben anvendelsesorienteret.
– Et samarbejde med dele af erhvervslivet i lokalområdet kan åbne op for det perspektiv, som skal gennemsyre vores naturvidenskabelige tilbud til de unge: Nemlig at naturvidenskab ikke bare er gold teori, men i høj grad spændende, udfordrende praksis. Vi har allerede et fint samarbejde med Rynkeby Foods A/S, men jeg ser bestemt flere muligheder.
– Og så skal vi naturligvis have fortalt en masse gode historier om naturvidenskab på Midtfyns Gymnasium, slutter Lise-Lotte Hofmann Frisch. Der er sådan lidt tre-trins-raket over min opgave. Første trin er at skabe kontakter og ideudvikle. Andet trin er at overbevise de unge om, at naturvidenskab ikke er en støvet, teoretisk ørkenvandring. Og til sidst skal vi fortælle den gode historie om naturvidenskab på Midtfyns Gymnasium så godt, at det er den, der for fremtiden går fra mund til mund.
