8. klasse introforløb

Kære 8. klasses elever og jeres lærer
Velkommen til brobygning på Midtfyns Gymnasium. Vi mødes i fællesområdet, hvor I vil blive hentet og fulgt ned til det lokale, hvor I skal være på dagen.
Vi starter med studievejledning, hvor I vil høre om, hvad STX er, og hvad en studentereksamen kan bruges til. I vil her også blive vist rundt på skolen.
Herefter vil I møde 3 fag. Vi vil så vidt muligt give jer mulighed for at møde fag, I ikke har i folkeskolen, men som I har mulighed for at få på STX.
I skal selvfølgelig også møde nogle af vores elever. De vil fortælle jer om, hvordan det er at være elev her på Midtfyns Gymnasium – både det sociale liv her og det faglige. Er det f.eks. hårdt at være gymnasieelev? Er der mange lektier? Ja, alt det, vi som lærere/studievejledere har svært ved at svare på ud fra et elevperspektiv.
Dagen afsluttes med studievejledning og evaluering af jeres oplevelse her på MfG. I må meget gerne have masser af spørgsmål med hjemmefra, så I kan få svar på alt det, I er i tvivl om.
Vi glæder os til at se jer!
Skema
- 8.10 – 9.00 Velkomst og studievejledning
- 9.00 – 9.45 Fag 1
- 9.45 – 9.55 Pause
- 9.55 – 10.40 Fag 2
- 10.40 – 11.30 Fag 3
- 11.30 – 12.00 Frokostpause, hvor I kan købe mad i vores kantine/spise medbragt mad
- 12.00 – 12.30 Møde med MfG-elever
- 12.30 – 13.30 Studievejledning og evaluering
9. – og 10. klasses brobygning

Kære brobyggere på 9. – og 10. klassetrin
Velkommen til brobygning på Midtfyns Gymnasium. Vi mødes i fællesområdet, hvor I vil blive hentet og fulgt ned til det lokale, hvor I skal være på dagen.
Vi starter med studievejledning, hvor I vil høre om, hvad STX er, og hvad en studentereksamen kan bruges til. I vil her også blive vist rundt på skolen.
I de dage I er her, vil I blive undervist af nogle af vores dygtige og søde lærere på hold, hvor I er sammen med jeres kammerater. I vil også få mulighed for at komme med ud og følge undervisning, så I kan få et indblik i, hvordan et helt almindeligt modul er her på Midtfyns Gymnasium.
I skal selvfølgelig også møde nogle af vores elever. De vil fortælle jer om, hvordan det er at være elev her på MfG – både det sociale liv her og det faglige. Er det f.eks. hårdt at være gymnasieelev? Er der mange lektier? Ja, alt det, vi som lærere/studievejledere har svært ved at svare på ud fra et elevperspektiv.
Dagen afsluttes med studievejledning og evaluering af jeres oplevelse her på MfG. I må meget gerne have masser af spørgsmål med hjemmefra, så I kan få svar på alt det, I er i tvivl om.
Vi glæder os til at se jer!
Eksempel på skema