Arbejdet med studieplanen
Arbejdet med studieplanen fremgår af bestemmelserne i stx-bekendtgørelsen § 75-77.
FORMÅL
Formålet med de følgende retningslinjer er dobbelt: udadtil information og dokumentation ifølge loven om offentlighed samt stx-bekendtgørelsen, og indadtil information og vejledning.
Formulering af arbejdsgange og struktur tjener til at forenkle og koordinere lærernes arbejde med studieplanerne, ligesom også elever og forældre tydeligere kan se helhed og mønstre mellem de forskellige elementer i undervisningen.
Retningslinjerne for arbejdet med studieplaner på Midtfyns Gymnasium udgør sammen med lov, bekendtgørelser og vejledninger og Midtfyns Gymnasiums arbejdspapirer: Almen studieforberedelse, Teamorganisering, Almen sprogforståelse, Naturvidenskabeligt grundforløb, Midtfyns Gymnasiums kompetencekatalog, Midtfyns Gymnasiums evalueringskatalog og Evalueringsplan for Midtfyns Gymnasium rammerne for, hvordan vi på Midtfyns Gymnasium tilrettelægger undervisningen og arbejder med de ikke-fagspecifikke kompetencer.