Historie
Når vi som mennesker skal forklare andre, hvem vi er, må vi fortælle noget om vores tidligere liv – vores personlige historie. Ellers kan andre ikke forstå, hvem vi er, og vi ville heller ikke selv kunne forstå det. Det samme gælder for os som samfund. Skal vi forstå, hvem vi er som gruppe, som folk eller som kultur, må vi have kendskab til vores historie. Og det er både vores eget lands , Europas og verden uden for Europas historie, som vi kommer ind på i undervisningen i gymnasiet.
En væsentlig del af undervisningen handler om at få et overblik over historien fra oldtiden til i dag. Herunder arbejder vi med tekster, bygninger, monumenter og andet, som mennesker i fortiden har efterladt. Det gælder også institutioner i vores samfund, som er en del af vores liv og tankeverden, men som er blevet til engang i fortiden, f.eks. demokrati og menneskerettigheder. Et andet vigtigt emne handler om, hvordan den europæiske kultur har spillet sammen med andre kulturer igennem historien.
Alle er ikke enige om, hvad i historien der er det vigtigste, og hvad man kan lære af den, eller om man for den sags skyld overhovedet kan lære noget. Det er også en del af historiefaget at beskæftige sig med, hvordan forskellige folk og grupper har fortolket og brugt historien. I denne sammenhæng arbejder vi kritisk og analytisk med historiebøger og med kilder.
Historie arbejder i perioder sammen med andre fag. På den måde kan de andre fag være med til at belyse bestemte perioder, og historie kan hjælpe med at sætte disse fag ind i en historisk sammenhæng. Sagt med andre ord er historie et almendannende fag, og det vil derfor ofte indgå i tværfaglige projekter.
Når vi forstår vores fortid, får vi også bedre mulighed for at forstå og påvirke vores samtid, og vi har en bedre baggrund for at deltage i samfundet som demokratiske borgere.