Gymnasiets opbygning

Stx-uddannelsen er opbygget af to forløb. Først skal du gennem grundforløbet, der varer ca. tre måneder, og dernæst studieretningsforløbet.

Grundforløbet

De første tre måneder på gymnasiet er et grundforløb, hvor du møder en del af gymnasiets forskellige fag og lærer gymnasiets arbejdsformer at kende. I grundforløbet indgår bl.a.:

  • Almen sprogforståelse (AP)
  • Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)
  • Dansk
  • Engelsk
  • 2. fremmedsprog (fransk, spansk, tysk)
  • Samfundsfag
  • Matematik
  • Kunstnerisk (valg-)fag (billedkunst, dramatik eller musik)

I løbet af grundforløbet vil gymnasiets studieretninger blive præsenteret, og du vil få mulighed for at møde studieretningsfagene i praksis. Umiddelbart inden efterårsferien skal du vælge hvilken studieretning, du ønsker. Her kan du læse om de forskellige STUDIERETNINGER.  

Studieretningsforløbet

Efter efterårsferien undervises du på den studieretning, du har valgt. De fag som du skal have i studieretningsforløbet, inddeles i tre typer: obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Fagene tilbydes på forskellige niveauer: A, B og C. Et fags niveau afspejler, hvor mange timer du skal have faget i hele dit 3-årige gymnasieforløb. De niveauer du opnår, afhænger af din studieretning og dine valgfag.

Obligatoriske fag

De obligatoriske fag omfatter bl.a.:

  • Dansk A
  • Historie A
  • Engelsk B
  • 2. fremmedsprog (fort B/beg A) (fransk, spansk, tysk)
  • Samfundsfag C
  • Idræt C
  • Matematik B (gælder ikke alle studieretninger) 
  • Fysik C
  • Naturvidenskabeligt fag C (biologi, naturgeografi, kemi)
  • Kunstnerisk fag C (billedkunst, dramatik, musik)
  • Religion C
  • Oldtidskundskab C

Studieretningsfag

De studieretningsfag du skal have, afhænger naturligvis af hvilken studieretning du går på. Her kan du se de STUDIERETNINGER som Midtfyns Gymnasium udbyder det kommende skoleår.

Valgfag

Du skal vælge et antal valgfag, afhængigt af hvilken studieretning du går på. Du kan læse om valgfagene på Midtfyns Gymnasium her.