Velkommen som censor på Midtfyns Gymnasium

Nedenfor kan du finde relevant information i forbindelse med, at du skal være censor hos os.
Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 6262 2577.

Ankomst på skolen

Eksamen starter kl. 8.20 medmindre, andet er oplyst. Når du ankommer første dag, bedes du henvende dig i administrationen

Undervisningsbeskrivelser

Du kan finde undervisningsbeskrivelser HER

Skal du være censor i SRP

Skal du være censor i SRP, finder du opgaverne i Netprøver.dk.

Kontakten mellem censor og vejleder etableres på censors initiativ. Tag derfor kontakt til eksaminator senest en uge før prøveafholdelsen med henblik på at aftale tidspunkt for den forudgående samtale, hvor afklaring af fokuspunkter aftales.

Information omkring vores undervisning i metoder og videnskabsteori til SRP

Ud over den daglige anvendelse og italesættelse af fagenes metoder er eleverne på Midtfyns Gymnasium blevet undervist i elementær videnskabsteori i forbindelse med alle deres flerfaglige forløb.

I tråd med læreplan og vejledning er eleverne blevet vejledt til ikke at udfolde deres metodiske og videnskabsteoriske overvejelser i den skriftlige opgave, men at behandle det til den mundtlige eksamen.

Forplejning

Skolen byder i forbindelse med eksamen på morgenkaffe med brød samt frokost.

Rejsevejledning

Ankommer du med tog er der ca. 15. minutters gang fra Ringe st. til Midtfyns Gymnasium.

Ankommer du i bil er der gode parkeringsmuligheder. Kør op ad Holmehøjvej. Lige når du har passeret gymnasiet, er der på venstre hånd en stor parkeringsplads, hvor du kan holde.

Overnatningsmuligheder

Der er desværre ikke mulighed for at overnatte i Ringe, men man kan overnatte i f.eks. Odense eller Svendborg, idet der er gode togforbindelse herfra til Ringe.

Persondata

Når du er censor på Midtfyns Gymnasium, modtager skolen personoplysninger fra ministeriet om dig som censor. Disse oplysninger opbevarer og behandler vi med det formål, at afvikle eksamen med de rette censorer og lærere. Efter endt eksamenstid, vil disse data blive slettet.

På gensyn på Midtfyns Gymnasium