Lørdag den 21. marts 2020 lægger Midtfyns Gymnasium lokaler til en temadag, hvor der formidles viden om FNs verdensmål, og hvor disse drøftes i en lokal kontekst. Der bliver spændende foredrag om verdensmålene og rig mulighed for at drøfte disse. Alle er hjerteligt velkomne – både børn og voksne. Programmet for dagen forsøges tilrettelagt så verdensmålene bliver forståelige og vedkomne for alle – også børn. Så der er noget for enhver smag, og man kan derfor sagtens deltage som familie.
Initiativet til dagen bunder i et ønske om, at deltagerne sammen med lokalsamfundets skoler, foreninger, landbrug, velgørende organisationer, virksomheder etc. fremover kan indgå partnerskaber om relevante verdensmål og bæredygtig udvikling. Klimaudvalget håber, at deltagerne efter temadagen vil være med til at implementere verdensmålene konkret i og omkring Faaborg-Midtfyn Kommune.
Man kan læse mere om dagen, tilmelde sig og meget andet på udvalgets blog her: www.verdensmål.info