Fra mandag den 25. til torsdag den 28. juni springer studenterne ud på Midtfyns Gymnasium. Det skal naturligvis fejres med familie og venner. Derfor er der dækket op til studentercafe i skolens fællesområde. Her kan man vente mens den kommende student klarer den sidste eksamen. Og her kan man efterfølgende fejre studenten med den medbragte mad og drikkelse. Hvis man vil slippe for besværet, kan man bestille lidt godt fra gymnasiets kantine.
NB! Af hensyn til eksaminanderne bliver det ikke muligt at vente lige uden for eksamenslokalet.