En gang om året bliver gymnasiets bibliotek omdannet til LITTERÆR CAFE. Så er der dømt litteratur og litteraturdiskussion – og naturligvis kaffe, te og kage.
I år er det forfatteren Fie Huusfeldt der fortæller om sin litteratur. Fie er selv student fra Midtfyns Gymnasium. Hun er uddannet folkeskolelærer og cand.mag. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Og så har hun masser af erfaring med skriveundervisning. Dagens program byder da også på en workshop i kreativ skrivning.
Det er elevrådet der i samarbejde med biblioteksudvalget arrangerer Den Litterære Cafe.