Egenbetaling

Undervisningen er gratis, og undervisningsmidler stilles til rådighed af skolen. Det anbefales, at eleverne råder over en bærbar computer.

Om egenbetaling i forbindelse med ekskursioner m.v.:

  • Hvis der opkræves deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning, er elevernes deltagelse frivillig, og læreren skal tilbyde frivillig undervisning (i praksis ofte en ”afløsningsopgave”)
  • Der må ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.
  • Endagsekskursioner betales som hovedregel af faget. Som udgangspunkt sørger skolen for transport til ekskursions mål, og faget betaler udgiften.mI særlige tilfælde kan eleverne afkræves betaling (maks. 50 kr.). Læreren arrangerer i alle tilfælde transporten. Elevers kørsel i bil anses for at være en uskik og dækkes ikke af skolen under nogen omstændigheder.
  • Ved flerdagsekskursioner kan der opkræves deltagerbetaling til dækning af elevernes transport, forplejning og logi. Læreren arrangerer i alle tilfælde transporten. Elevers kørsel i bil anses for at være en uskik og dækkes ikke af skolen under nogen omstændigheder. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af regler om mødepligt (men en elev kan ikke udelukkes fra deltagelse på grund af manglende betaling – kontakt i så fald kontoret). Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning (transport, logi o.l.) eller udgør mere end 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev. Se punkt 1 ovenfor.
  • Studierejser: Studierejsen finder sted i foråret i 2g. Udgifterne til transport, ophold, forplejning, lokal transport og entreer skal naturligvis forsøges holdt så lavt som muligt og må normalt ikke overstige en samlet pris på 4000,-. Hvis to klasser har samme rejsemål, er det oplagt at forsøge at opnå ”stordriftsfordele”. Midtfyns Gymnasium etablerer opsparingsordning med løbende indbetalinger fra foråret i 1g. Følges denne, vil depositum og restpris være indbetalt til de givne frister.