25- og 40-års jubilæum?

Hvert år ved dimissionen inviteres 25- og 40-års jubilarerne til en reception på skolen, hvorefter klasserne efter eget ønske kan arrangere “træf”. Skolen kan i den forbindelse være behjælpelig med at stille lokale til rådighed umiddelbart før dimissionen eller i løbet af eftermiddagen og formidle kontakt til kantinelederen.

Hvis en jubilar påtager sig opgaven at arrangere noget i forbindelse med klassens jubilæum, må skolen desværre ikke længere være behjælpelig med bopælsadresser på tidligere klassekammerater. Det skyldes den nye persondataforordning som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Invitation til jubilæet 2019

Jubilæet 2019 afholdes fredag den 28. juni kl. 11:40 – ca. 12:45, hvor der kan være lejlighed til at hilse på lærere fra dengang, som stadig er ansat på MfG. Jubilæet finder sted lige efter dimissionen af årets studenter, som starter kl. 10:00. Jubilarerne er også inviteret til dimissionen.

Ved dimissionen håber vi en jubilar vil sige nogle velvalgte ord til årets studenter. Er du interesseret i dette, beder vi dig henvende dig til rektor Søren Hvarregaard shva@mfg.dk i løbet af maj måned.

Af hensyn til reservation af pladser til dimissionen og bestilling af et glas og en snack til receptionen beder vi om en tilmelding senest den 21. juni. Tilmelding og evt. tvivlsspørgsmål til Kenneth Bertelsen be@mfg.dk. Meddel navn, årgang og klasse samt om du kommer til dimissionen kl. 10:00 eller først til receptionen kl. 11:40.

Tilmeldingerne til jubilæet vil løbende fremgå af listerne til venstre på siden for tidligere elever.

Dimissionen foregår i hallen. Henvend jer ved ankomsten til ”JUBI-INFO-bordet” ved hallens indgang mod P-pladsen for at få udleveret navnelabel (ja, ja, de mange år sætter deres spor…) og blive anvist siddepladser.